Jeg er ikke meget for udklædningsfester, så er det sagt. Men forleden fandt jeg et smuthul, hvis jeg skulle blive inviteret til en.

Den amerikanske kunster Eric Testroete har nemlig lavet det oplagte kostume til dem, der ikke kan lide at klæde sig ud. Han har lavet en maske, der forestiller: Eric Testroete – det vil sige ham selv.

Det er ganske imponerende håndværk, og det er sjovt at se, hvordan han selv bliver til i processen.